tirsdag den 10. august 2010

Frit Slag – Fælles bandside projekt på bandbase.dk

Bandbase.dk siden Frit Slag: http://bandbase.dk/fritslag er en projektside hvor flere bandbase brugere er gået sammen om at skabe musik og lægge dette ud på en fælles side. Hver bruger under hans/hendes eget bandnavn. Hver måned er der et nyt projekt med et givent emne som der skal skrives sang over. Samtidig er der 1-2 dogme regler der skal overholdes i forbindelse med sangen.
Medlemmerne mødes så på en chat på udgivelsesdagen og lytter til og komenterer hinandens numre.
Flere brugere har givet udtryk for de finder stor glæde ved projektet og det giver dem stor inspiration.

Undertegnede har deltaget 3 gange indtil nu , dels alene og sammen med en anden. Mit indtryk er at det giver nogle sange med en vis vægt og et tekstligt indhold lidt ud over det vanlige. Dogme reglerne udfordrer ens evner til at producere musik. De kan f.eks. være at man skal anvende spoken word , kun må indspille ét instrumentspor, et bestemt ord skal indgå i teksten osv. Altsammen noget der udfordrer en som sangskriver og producer.